Darjeeling ligger ca. 10 timers tog-rejse og 4 timer med jeep nord for Kolkata. Stedet er kendt for sin berømte darjeeling the, samt de rolige og smukke omgivelser af Himalaya-bjergene, heriblandt nogle af de højeste bjergtinder i verden.
Når man ankommer til Darjeeling vil man møde synet af de små huse på den frodige bjerskråning. Det er et noget anderledes syn end det man ser i Kolkata.
Det første som overrasker os er stilheden i og omkring Darjeeling. Jeg mener, når man først har vænnet sig til larmen i Kolkata, så virker det nærmst helt underligt at ankomme til et område hvor der ikke er en konstant dytten og larm. Jeg husker hvordan både Jane og jeg kommenterede at det gjorde nærmest ondt i vores ører, fordi der var for stille og vores ører var blevet vandt til larmen i Kolkata.
En lille pige ved den lille ”tog-station” hvor nogle af de lokale sælger forskelligt mad og souvenirs.
Efter at have indlogeret os på et hyggeligt værelse går vi rundt i byen og noterer os de mange glade og smilende ansigter blandt de mere tibetansk og nepalesisk prægede mennesker. Om aftenen nyder vi udsigten over byen fra tag-taressen på det hotel hvor vi bor.
Udsigt over Darjeeling ved aftenstid. Hele området er omgivet af nogle flotte bjerge. Billedet er desværre blevet uskarpt, men på gode dage kan man se mange flere bjerge ude i horisonten.
Næste morgen vækkes vi af min mobil som jeg har sat til klokken 05.00. Vi vil nemlig op og se solopgangen fra hotellets tag-terasse.
Udsigt over bjergene omkring Darjeeling.
Når jeg siger ”vi” er vi ikke bare Jane og jeg, men tre personer. Jane fortalte mig i Kolkata at hun havde mødt en sød pige ved navn Kaighla fra USA, der gerne ville op til Darjeeling. Da hun rejser alene havde hun spurgt Jane om hun måtte rejse med Jane og jeg. Det havde vi sagt ja til.
Jane, jeg og Kaighla” morgenfriske” ...eller hvad det hedder, i Darjeeling klar til at se solopgangen over bjergene.
Fire af verdens højeste bjergtinder findes i Himalaya-bjergene ikke langt fra området omkring Darjeeling.
Nærmest uanset hvilken retning man kigger vil man finde flotte snebeklædte bjerge.
Horisonten er præget af panoramabilledet over Himalayabjergene og længere nede findes de grønne theplantager.
Endnu et billede fra vores tidlige morgenoplevelse med solopgangen over Darjeeling.
Efter et par timers søvn og en god morgenmad længere nede ad gaden, beslutter vi os for at tage en tur med det lille lokale damptog, the toy train fra Darjeeling til Ghoom. Herfra vil vi besøge nogle klostre og theplantagerne.
Vi kører afsted gennem Darjeeling med det lille damp-tog op gennem nogle landsbyer.
Undervejs passerer vi små huse med farvestrålende blomster, mennesker med de nepalesiske og tibetanske træk, og vi ser huse og templer på bjergskråningen, samt skyerne glide op over bjergene.
Det ser ret idyllisk ud når man sådanne betragter de mindre byer der ligger placeret på bjergskråningerne.
Vi besøger Yiga Choling Gompa, som er områdets mest berømte kloster med en 5 meter høj statue af Buddha, samt smukke tibetanske tekster.
Yiga Choling klosteret hvor to mænd byder os velkommen og forklarer os om klosterets historie.
Vi finder en mand der vil køre os i hans jeep op til the-plantagen ”Happy Valley Tea Estates”, hvorfra vi går det sidste stykke gennem the-området ned til fabrikken der laver the.
The-plukkerne kommer fra de omkringliggende byer og arbejder dagligt i op til 7-8 timer med at plukke the. De ved præcis hvordan bladene skal plukkes og kan gøre arbejdet meget hurtigt.
En guide forklarer os om hele processen med at lave the, fra bladene plukkes og sorteres i forskellige kvaliteter, til de tørres, fermenteres og får lov at hvile inden de pakkes.
Vi ser blandt andet ind i fabrikken, hvor bladene ligger og tørrer og vi går rundt i området og ser menneskerne, primært kvinder der plukker theen og bærer den over til hovedbygningen på ryggen.
Det er primært kvinder der er beskæftiget med at plukke the fordi, som guiden forklarer, at kvinderne har mindre hænder og derved har lettere ved at plukke theen hurtigt og effektivt.
Efter vores rundvisning i området smager vi på de forskellige slags the. Damen er meget venlig og lader os gætte hvilken the er hvad og forklarer os om hvilken type the er bedst, samt hvordan man skal lave den bedste kop the. Hun er samtidig en virkelig frisk dame, der i en alder af 53 år spiller på byens lokale fodboldhold.
Mens vi drikker the nyder vi udsigten over the-plantagerne og de omkringliggende bjerge.
Da vi har smagt på den dejlige the, hvor vi naturligvis blev interesseret i at købe nogle gode førstehånds-kvalitets the fra selve området med hjem, begiver vi os på vej til fods tilbage mod Darjeeling by og vores lille hotel.
Undervejs ser vi the-buskene og Darjeeling i baggrunden.
Der går ikke længe før solen er på vej ned bag bjergene. Himlen bliver nærmest til et stort gulligt-rosafarvet tæppe.
Jeg tog en masse billeder af farverne på himlen over bjergene.
Den aften sover vi alle tre trætte i vores senge. Faktisk deler Jane og jeg en enkelt-seng, da hotellet ikke har nogle værelser med tre senge, ikke har andre værelser ledige og ikke tillader madrasser på gulvet. Men det går heldigvis meget fint. Både Jane og jeg kan tilsyneladende ligge stille og vi sover som en sten indenfor 10 minutter.
Udsigten næste morgen fra Tiger Hill ud over nogle af de imponerende bjerge.
Klokken 03 om natten ringer vækkeuret på min mobil og Jane og jeg gør os klar til at begive os på vej mod jeep-holdepladsen i byen. Her fra vi vil tage med jeep afsted mod udsigtspunktet Tiger Hill. Det er stadig helt mørkt og et øjeblik tror jeg at vi begge tænker om vi bør gøre som Kaighla og blive liggende og sove. Men nej, det er ikke hver dag at vi er i dette område og har mulighed for at beskue Mount Everest og andre høje bjergtinder, så vi kommer hurtigt afsted.
Snart går vi omhyllet af hvert vores tæppe ned gennem de smalle og meget mørke gader. Det er stadig koldt og fuldstændigt mørkt. Da byen ikke har meget gadebelysning må vi gøre effektiv brug af vores lommelygter og nærmest famle os frem hvor vi går.
Nogle hunde gør inde fra husene og andre følger efter os på gaden, en mand ligger og sover på gaden under et tæppe, en anden mand sidder oprejst og snakker ud i luften....med hvem ved jeg ikke ...men ellers er der helt stille.
På et tidspunkt farer Jane og jeg vild, eller det vil sige, det som vi tror var jeep- holdepladsen er en smal og mørk gyde og vi kan ikke finde den jeep-holdeplads. Jeg begynder at grine fordi jeg synes det er så komisk at vi går helt alene rundt i denne mørke by klokken 03.30 om natten. Men jeg griner ikke så længe, da der pludselig kommer en jeep kørende langsomt fordi, som vælger at stoppe og bakke tilbagge da manden tilsyneladende ser et glimt af os. Både Jane og jeg bliver bange og skynder os at gemme os bag nogle skraldespande tæt op ad en husmur. Vi kan høre hvordan jeepen lige så langsomt kommer kørende ned gennem den samme smalle gyde hvor vi nu har gemt os. Vi holder vejret og lytter og kan høre at den stopper akkurat ude foran vores skjulested. Ahh.... tænker jeg, hvorfor nu det, hvorfor lige nu....er det bare tilfældigt eller hvad? Vil han spørge os om han kan hjælpe os eller vil han noget helt tredje? Jeg ved det ikke, men vi hører begge hvordan manden stiger ud af jeepen og bare står et eller andet sted tæt på os ude i mørket. Så hører vi hans skridt komme i vores retning. Da han er cirka 4-5 meter fra os går han ovenpå. Vi bliver stående et øjeblik indtil han lukker døren bag sig, hvorefter vi ånder lettet op og griner over situationen. Pyha...det må være her han bor.
Længere fremme finder vi endelig jeep-holdepladsen og bliver mødt af tre-fire forskellige mænd der alle vil køre os til Tiger Hill. Snart er vi på vej med andre turister fra Tyskland og England i en fælles jeep mod Tiger Hill.
Tiger Hill er virkelig et flot og populært udsigtssted for mange turister, der kommer for at se det imponerende syn af omkring 250 kilometer af Himalaya-bjergene, inklusiv glimt af Mount Everest (8.848 meter), Lhotse (8.501 m), Makalu (8.475 m), samt Khangchendzonga (6.691 m).
Mens man står og venter på det imponerende syn af solopgangen over bjergene er der lokale der kommer rundt for at sælge chai-the samt adskillige postkort over Himalayabjergene.
Vi venter og venter...også sker det pludselig. Solopgangen over Himalayabjergene er virkelig fantastisk flot. Det er ikke ligefrem en oplevelse, hvor man står alene og betragter solopgangen. Men trods de mange andre mennesker der er kommet for at opleve det samme, er der alligevel en fredfyldt stemning over området og synet af solopgangen over bjergene.
Solopgang over Himalaya-bjergene.
Bjergene med den rene luft, stilheden, den venlige tibetanske-nepalesiske befolkning samt besøg i the-plantagerne... det bliver for mig hovedingredienserne fra besøget i Darjeeling.
Samtidig tænker jeg over at det har været sjovt og interessant at rejse tre piger-kvinder afsted sammen. Vi har snakket om hver vores motiver for at komme til Indien, vores oplevelser i Kolkata såvel som andre steder i landet, vores liv nu og som Kaighla siger, det faktum at vi alle har forladt vores kærester der hjemme og er taget afsted for at udføre arbejde i Kolkata. Måske vi en dag burde mødes igen og snakke videre om hvad der sidenhen er sket med vores liv, motiver og mål i livet.
Bjerge og atter bjerge...i mange forskellige nuancer, former og farver.
Jeg forlader Darjeeling en dag før Jane og Kaighla. Jeg skal nå tilbage til Kolkata og lave nogle filmoptagelser af de danske tæpper fra aktion børnehjælp ved Shishu Bhavan (Missionaries of Charity), inden tæpperne bliver pakket, læsset på lastbiler og sendt afsted til de forskellige områder i Indien.
Som jeg forlader Darjeeling og kører med jeepen gennem bjergomådet tænder jeg for min yndlingsmusik på min mp3-afspiller og lader bare tankerne flyve afsted mens vi selv kører gennem den ene landsby efter den anden og det ene efter det andet nålesving... på vej mod lavlandet og tilbage mod Kolkata.
No comments:
Post a Comment