På vej fra Kolkata til Bangladesh

Fredag den 7. september 2007

Nu sidder jeg i flyet og kigger ud over landskabet. Vi har lige lettet fra Kolkata og er på vej mod Dhaka i Bangladesh. Jeg kigger ned på de store grønne og våde områder. Der er stadig meget vand og oversvømmelser hist og her. Jeg ser også de små huse og vejene – bilerne ligner små tissemyrer som langsomt bevæger sig afsted på de lange og smalle veje.

Det føles rigtig rart at sidde heroppe i luften og være på vej mellem to destinationer – som et hvilerum mellem Kolkata og Dhaka. Der har til tider foregået så mange aktiviteter i Kolkata at jeg knap nok har haft tid til at fordøje indtrykkene. Det har været som et svært kompromis mellem på den ene side at ville opleve og fordybe sig i arbejdet og temaerne omkring mennesker’s levevilkår og organisationernes virke – og på den anden side tid til at notere og bearbejde oplevelserne og reflektere over dem. Der er så mange oplevelser og episoder som endnu ikke er skrevet ned eller er kommet ud på bloggen.

Ja, som jeg sidder her er jeg faktisk lidt udmattet, ikke stresset, men bare træt af rigtig mange oplevelser og for lidt søvn.

Jeg tænker også på natten op mod Mother Theresa’s 10 års dødsdag. Jeg havde været i biografen med nogle af mine venner og se en film som startede klokken 23.00 og var først hjemme og i seng ved 02.30 tiden og skulle op igen klokken 04.00 for at deltage i processionen klokken 05.00 ved Mother Theresa’s Mother House. Jo, det bliver godt at komme til Bangladesh og forhåbentligt kunne få lidt mere ro på de første dage.

Som jeg sidder her i flyet er jeg faktisk glad for at jeg ikke er på vej hjem til Danmark, men at min rejse fortsætter til Bangladesh og at jeg om en måneds tid skal tilbage til Kolkata og Indien. Jeg savner faktisk slet ikke Danmark. Nej, jeg er kun glad for at være væk fra den danske mentalitet og dets normer – eller rettere de dele af den som jeg ikke synes om og som også præger den - blandt andet janteloven, brokkeriet, det ofte materialistiske fokus og samtalerne omkring det, den meget individuelle og til tider isolerende, egoistiske mentalitet, de til tider voldsomme reaktioner fra unge mod ældre, herunder til tider manglen på respekt, behandlingen af ældre mennesker og den distance der kan være mellem familiemedlemmer grundet mangel på tid, arbejde, prioriteringer og traditioner eller hvem ved hvad – hvad er det for et (velfærds-) samfund? Er det velfærd? Men vidst har Danmark også mange gode og vigtige faciliteter og rettigheder, som blandt andet gratis skolegang og sundhedsvæsen og en vis form for ligestilling – men nej, jeg savner absolut ikke Danmark og de normer jeg af og til mærker i Danmark!

Hvor er det i grunden skræmmende at jeg virkelig har disse tanker, om ikke andet er det vel meget sigende. Men jeg savner min familie, min kæreste og mine venner.

Da jeg kørte afsted i taxaen i morges gennem Kolkata’s gader tænkte jeg netop over det fascinerende ved den form for rummelighed og sameksistens som præger mentaliteten her.
Jeg mener alle de aktiviteter og forskelligheder som foregår på samme tid og samme sted og at se folk som kan rumme forskellighederne og håndtere dem. Det er beundringsværdigt!

Jeg tænker over vigtigheden, som jeg ser den, i at kunne rumme forskelligheden og griner ved tanken om at flere folk burde besøge lande som Indien og måske blive udfordret i den mentalitet som kan rumme forskelligheder og neddæmpe distancen og ensformigheden. Men igen, hvis vi skal have forskellighed skal vi vel netop have alle nuancerne og kontrasterne med - og derfor både dem som kan rumme den og dem som ikke kan. Mennesker er bare mennesker og man kan ikke altid ændre menneskers holdninger og indstillinger, ja vel kun til en vis grad – nogle vil elske foranderlighed, forskellighed og andre vil nok ikke kunne rumme det og måske bare hade det og ønske sig hjem til sit eget lille land med de vandte normer og rutiner.

Jeg vil slutte her og nyde resten af flyturen inden vi om ikke så længe lander i Dhaka.

Billedebeskrivelse:

Billede 1: Billedet viser nogle af de store arealer med vand og oversvømmelser umiddelbart omkring Kolkata. Billedet har jeg taget fra flyet på vej fra Kolkata til Dhaka. Fredag den 7. september 2007.

Billede 2:Billedet viser nogle af husene og land-vandmasserne i Bangladesh. Vi er cirka. 5 minutter fra at lande i Dhaka. Fredag den 7. september 2007.

Billede 3: Billedet viser nogle af de typisk flade landskaber i Bangladesh. Landet er jo et stort lavtliggende delta, som ofte modtager regn og oversvømmelser.

Du kan klikke på filmen og se lidt af landskabet fra flyet umiddelbart før at vi lander i Bangladesh’s hovedstad Dhaka. Fredag den 7. september 2007.